Nyhed

Von Quar rykker op i den store liga med sin hidtil største headlinerkoncert

"Det er lidt af et psykopattræk... Men det føles rigtigt. Lidt ligesom det første kys - lidt tidligt, lidt akavet, men rigtigt," fortæller frontmanden Mikkel Øster.

Den 12. februar spiller Von Quar deres karrieres største headlinerkoncert i Store Vega. Annonceringen kommer efter et 2025 med flere udsolgte koncerter og en travl festivalsæson. 

Læs også: Von Quar klar med ny "brutal" single

Von Quar delte nyheden om oprykningen til Store Vega i et opslag på deres Instagram, som du kan læse her:

Artiklen fortsætter under opslaget. 


Frontmanden for Von Quar, Mikkel Øster, fortæller dertil i en pressemeddelse at: "Det er lidt af et psykopattræk, at vi vælger at spille Store Vega lige nu. Men det føles rigtigt. Lidt ligesom det første kys - lidt tidligt, lidt akavet, men rigtigt." 


Læs også: Von Quar på Heartland - En kroning af ustyrlig overlegenhed

Von Quar har udelukkende fået fem- og sekstjernede anmeldelser fra GAFFA. Senest gjaldt det, da bandet spillede på Eos-scenen på dette års Roskilde Festival. Her fik de  fem stjerner, hvor GAFFAs anmelder beskrev oplevelsen med ordene: 

"Hvis Simon Kvamm og Niels Brandt havde fået et barn i 80'erne og havde ladet det vokse op på stadionpølser i et omklædningsrum, ville det hedde Von Quar. Det er et supergimmick-band med alt, hvad det retro-fodboldhjerte kunne drømme om. Men musikken er alt andet end useriøst. Det er virkeligt velgennemført, og yderst effektivt, fordi den musikalske vision er så klar og så vel eksekveret."


Den 16 mand store gruppe spiller i november to udsolgte koncerter i Lille Vega og optræder desuden til P3 Guld denne weekend. Hvis du ikke nåede at få billetter til koncerterne, har du nu chancen igen til deres koncert i Store Vega.

Billetsalget til koncerten begynder mandag den 20. oktober kl. 10.00 på vega.dk og Ticketmaster. 

ANNONCE