I en podcastepisode løfter Yungblud sløret for, hvilke legender han ville samle i sit drømmeband – fra Bowie og Stevie Nicks på vokal til Bonham bag trommerne.
I en episode af podcasten Lipps Service fortæller den britiske sanger Yungblud, hvilke musikere han ville vælge til sit ultimative drømmeband. Han afslører blandt andre, at Johnny Marr fra The Smiths skulle være leadguitarist, og at AC/DC’s Malcolm Young ville være en ideel rytmeguitarist, skriver NME.
Læs også: Se Yungblud optræde til årets VMAs
På bas ville han sætte Mani fra The Stone Roses, mens Led Zeppelins John Bonham skulle sidde bag trommerne. Vokalerne skulle deles mellem Fleetwood Macs Stevie Nicks og David Bowie, "fordi fuck det, det ville være fucking sindssygt," som Yungblud udtalte i programmet.
Yungblud optrådte tidligere på året med Aerosmiths Steven Tyler og Joe Perry ved MTV VMA's og de samarbejder nu om ep’en One More Time, der udkommer 21. november. Du kan desuden opleve Yungblud i K.B. Hallen i morgen den 24. oktober.
Se hele interviewet med Yungblud her: