Nyhed

Aphaca-billetter bliver revet væk

Forsalget begyndte i fredags, og efter weekenden kan bandet allerede melde om få billetter tilbage.

Det populære band Aphaca annoncerede fredag den 26. september, at de næste år spiller i Parken. Fredag blev forsalget skudt i gang, og i går åbnede det officielle billetsalg. Nu oplyser bandet på Instagram, at der kun er få billetter tilbage.

Læs også: Aphaca rammer Parken og annoncerer nyt album

Se opslaget nedenfor. Artiklen forsætter efterfølgende.


I løbet af de seneste fire dage har Aphaca solgt over 37.000 billetter, fortæller bandet på Instagram.


I løbet af weekenden har det været muligt at få fat i billetter gennem bandets forsalg. Ved at skrive "Vildungdom" i en besked til Aphacas Instagram-profil, modtog man et link til deres pre-sale. Købte man gennem linket, var man så heldig at få en særlig Aphaca-mønt med i købet. 

Samtidig med deres koncertannoncering afslørede Aphaca, at deres kommende album Vild ungdom udkommer i starten af 2026. Det bliver deres andet studiealbum og følger Et aar uden dig fra 2022.

Det er stadig muligt at få fat i billetter til deres koncert i Parken den 10. oktober 2026 gennem United Tickets.


ANNONCE