Nyhed

Ariana Grande retter kritik mod videresalg af billetter

Billetterne til hendes kommende turné forsvandt på ingen tid, og priserne på andenhåndsmarkedet skød i vejret.

Billetterne til Ariana Grandes Eternal Sunshine Tour i Nordamerika blev sat til salg tidligere på ugen gennem Ticketmaster, der hurtigt udsolgt kunne melde udsolgt. Kort efter begyndte billetter at dukke op på videresalgsplatforme til kraftigt forhøjede priser.

Læs også: Efter seks år er Ariana Grande tilbage på scenen

I et opslag på Instagram-Stories fra i lørdags udtrykte Ariana Grande sin frustration over situationen, rapporterer Billboard.


"Jeg er blevet gjort opmærksom på, hvad der sker med videresalget, og jeg er selvfølgelig meget oprørt," skriver hun.

Hun fortæller, at hun i løbet af ugen, hvor hun har været optaget af indspilninger, har forsøgt at finde en løsning.

"Jeg hører jer, og forhåbentlig kan vi få flere af billetterne i jeres hænder i stedet for deres. Det er ikke fair," skriver hun.


Turnéen, der omfatter 36 koncerter i USA, Canada og Storbritannien, begynder den 6. juni 2026 i Oakland, Californien og slutter i London den 6. august.

Billetterne til koncerterne i London, som bliver den tætteste destination fra Danmark, sættes til salg i dag den 16. september klokken 11 gennem Ticketmasters hjemmeside.

Denne artikel blev oprindeligt bragt af GAFFA Sverige og er her oversat af GAFFA Danmarks redaktion.


ANNONCE