Nyhed

Danish Music Awards Jazz præsenterer årets program

Danish Music Awards Jazz vender tilbage igen i år - her er programmet for aftenens begivenheder.

Den 2. december bliver dørene for tredje år i træk slået op i Store Vega, når Danish Music Awards Jazz skal skal afholdes. Det bliver en aften, hvor både traditioner og fornyelse er i fokus.

Læs også: Her er vinderne af sidste års DMA Jazz

Til at dirigere aftenens prisuddeling er valgt sangeren Alice Carreri, som vil tage os i hånden gennem en hyldestaften til jazzmusikken. I løbet af showet vil en række artister underholde med liveoptrædener, og som noget nyt i år bliver der holdt tre såkaldte brandtaler for jazzen for at fejre 100 år med jazz i Danmark. De tre taler bliver holdt af Marilyn Mazur, Kasper Tranberg og Thorbjørn Øllgaard fra Smag På Dig Selv. Alle tre talere vil være med til at sætte tonen for de næste 100 år i den danske jazz. 


Aftenens program består blandt andet af fem optrædener undervejs, hvoriblandt vi finder den unge jazzgruppe Tabloid. De er nogle af nutidens stærkeste navne på jazz- og popscenen, hvor deres musik både trækker på klassisk og funk med elementer fra J-pop. 

På scenen bliver ungdommen og fremtidens stemme også repræsenteret, når Casper Hejlesen træder frem med sin eksperimenterende guitar. 

Derudover kan man også glæde sig til at høre Lotte Anker og Sophisticated Ladies sammen med Kaare Munkholm. 


Efter jazzfesten slutter i Store Vega, er alle gæster inviteret med til efterfest, når komponist, multi-instrumentalist og tidligere DMA Jazz-vært Kresten Osgood står klar med livemusik og dj-sessions fra Jazz Danmarks pladesamling på Ideal Bar. 

Billetsalget til årets største jazzfest er åbent nu. Køb din billet på Vegas hjemmeside.

ANNONCE