Nyhed

Dansk rockfestival er klar med de første navne

Årets udgave blev afholdt for nylig med både shoegaze-frontløbere, danske rock-veteraner og en stor punk-genforening.

I weekenden løb Cannonball Festival i København af stablen med både shoegaze-pionererne The Jesus And Mary Chain, en genforening af det gamle, danske punkband Lost Kids og rock-veteranerne Magtens Korridorer blandt andre. Nu er festivalen klar med de første navne til næste års udgave, lyder det i en pressemeddelelse.

Læs også: Koncertanmeldelse af The Jesus and Mary Chain fra sidste år

De første navne er: Punklegenderne Buzzcocks, de skotske hardrock-helte Nazarath, kopunk-femkløveren Nine Pound Hammer og den upcoming garage-gruppe Jaws The Shark fra Storbritannien. De sidste 6-7 navne lander meget snart, fremgår det i pressemeddelelsen.


Festivalen byder ikke kun på musik, men også: Klassiske biler, lækker streetfood, rodeotyr, flippermaskiner med mere.

Cannonball Festival bliver afholdt den 6. og 7. marts i 2026 i K.B. Hallen. Man kan i øjeblikket, som minimum, spare 200 kroner på Early Bird Partout-billetter, som sælges i en ”begrænset periode” og kan købes her.

ANNONCE