Rosa På Månen har tidligere været Ugens nye navn hos GAFFA - nu er hun aktuel med ny musik.
Den danske sanger og sangskriver Rosa På Månen dugiver i dag singlen ”Søerne”, som er det sidste singleudspil forud for debut-ep'en Bedst når intet fungerer, der udkommer den 7. november.
Læs også: Tre hurtige til Ugens nye navn: Rosa På Månen
Med sine emotionelle pop-produktioner og sårbare tekster er hun ved at markere sig som et nyt navn på den danske musikscene. ”Søerne” følger samme skrøbelige og ærlige tone, men tager samtidig en ny retning, hvor sorg flettes sammen med elementer af revanche og forsøg på at date sig ud af hjertesorg.
Ifølge en pressemeddelelse skildrer sangen et forsøg på at mindske savn gennem nye relationer, men også den uundgåelige erkendelse af, at tankerne hele tiden vender tilbage til den person, man prøver at glemme. “Sorgen udfolder sig ikke i sengen derhjemme, men ude i byen – på dates omkring søerne. Det er en sang om at ville videre, men stadig sidde fast i én person,” fortæller hun i en pressemeddelelse.
”Søerne” er samtidig den sidste singleudgivelse, inden Rosa På Månen udgiver sin længe ventede debut-ep til november.
Lyt til singlen her: