Nyhed

Diddy-anklager kræver fængselsstraf på over 11 år

P. Diddy står til over 11 års fængsel efter dommen, selvom juryen frifandt ham for de hårdeste anklager.

De føderale anklagere i Manhattan kræver, at Sean “Diddy” Combs får en straf på mere end 11 års fængsel, efter at han den 2. juli blev dømt for forbrydelser tilknyttet prostitution. Det skriver Reuters

Læs også: Politiet om pige fundet i D4vds bil: "Havde været død i flere uger, før hendes krop blev opdaget"

Anklagerne beder dommer Arun Subramanian om at tilkende Combs 135 måneders fængsel, svarende til 11 år og tre måneder, samt en bøde på 500.000 dollars svarende til over tre millioner kroner. Combs blev dømt skyldig i to tilfælde af at have transporteret mandlige prostituerede over statsgrænser for at skulle deltage i stofprægede, seksuelle forestillinger med hans kærester, mens han så på, optog video og masturberede.


Juryen frifandt ham dog for de mest alvorlige anklager, herunder racketeering og sex-trafficking, som kunne have givet ham fængsel på livstid.

Under retssagen fortalte to tidligere kærester, at Combs tvang dem til at deltage i de såkaldte “Freak Offs”, og at han både angreb dem fysisk og truede med at stoppe den økonomiske støtte, hvis de modsatte sig.

Forsvaret har opfordret til en langt mildere straf på 14 måneder og argumenteret for, at retten ikke bør tage hensyn til de fremlagte beviser om vold mod tidligere kærester, da juryen frifandt Combs for de pågældende anklager.


Dommen i sagen mod Sean “Diddy” Combs forventes at falde fredag den 3. oktober i Manhattan, hvor dommer Arun Subramanian skal fastsætte straffen.

Få et overblik over hele Diddy-sagen her. 

ANNONCE