Nyhed

Milles turnéstart får selskab af ny single

I en TikTok-video afslørede hun henkastet, at hun har ny musik på vej. Nu er singlen ude.

Mille udgav i februar sin ep Vågner, og har siden udgivet tre singler – blandt andet én med Tobias Rahim. Nu er hun igen klar med mere musik med singlen "Hader ik mig selv sammen med dig".

Læs også: Anmeldelse: Ungdommens soundtrack fra teenageværelset

På sin TikTok har hun de seneste par dage teaset med små bidder af sangen, hvor hun blandt andet skrev: "Forresten er den her sang jeres på fredag". Kort efter delte hun endnu en video med kommentaren: "Glæder mig til at i kan høre hele den her sang kl 00," mens hun sammen med sangeren Annika danser ind over sangen. De to har i år sunget sammen på Anton Westerlins kæmpehit "Hørt det før", hvor også Medina og Pil optræder. 


Se videoen nedenfor. Artiklen forsætter efterfølgende.

@milleliendgaarddd

“hader ik mig selv sammen med dig” ude kl 00❤️

♬ hader ik mig selv sammen med dig - Mille


Mille ramte første stop på sin danmarksturné Lever man når man vågner? i starten af måneden, og spiller blandt andet på Train i Aarhus og et udsolgt Store Vega i oktober. Du kan købe billetter til turnéen her.

I løbet af sommeren har hun spillet i Tivoli, på Nibe festival og i foråret på Spot festival, hvor GAFFAs anmelder gav sangeren fire stjerner.

Sangeren var desuden på forsiden af GAFFAs sommerudgave, hvor vi talte med hende om, hvordan hun startede karrieren som 11-årig i MGP, og nu er i gang med at erobre de danske musikscener som voksen.


Lyt til den nye single "Hader ik mig selv sammen med dig" her:

 


ANNONCE