Sangeren Morrissey har aflyst to koncerter i Nordamerika, efter at være blevet truet på livet online. En 26-årig mand er blevet tiltalt for at have truet med at skyde kunstneren under en koncert i Canada, rapporterer Pitchfork.
Truslen blev offentliggjort på platformen Bluesky, hvor manden skrev, at han planlagde at være til stede blandt publikum og skyde Morrissey "flere gange med et meget stort våben". Hændelsen skulle have fundet sted ved koncerten i Ottawa den 12. september.
Læs også: Malk de Koijn med elegant maveplasker i svømmeren
Som følge heraf aflyste Morrissey både fredagens koncert i USA og lørdagens i Canada.
Kunstneren, som tidligere i år aflyste sin optræden i Allsång på Skansen samt en koncert i Stockholm på grund af udmattelsessyndrom, er i øjeblikket på turné i Nordamerika. Turnéen blev indledt den 10. september.
Denne artikel blev oprindeligt bragt af GAFFA Sverige og er her oversat af GAFFA Danmarks redaktion.