Nyhed

Ny trailer til Bruce Springsteen-film kaster lys over rockikonets liv og musik

Nu er der landet en ny trailer til 'Deliver Me from Nowhere'-filmen, som har premiere til oktober.

Den nye trailer til Bruce Springsteen-filmen, Springsteen: Deliver Me from Nowhere, landede på YouTube i går, efter at den havde haft premiere ved dette års Emmy Awards, skriver NME.

Læs også: Ny film om Bruce Springsteen får premieredato – se traileren her

I traileren ses The Bear-stjernen Jeremy Allen White i rollen som Bruce Springsteen samt Jeremy Strong, der optræder som Springsteens manager, Jon Landau.


Filmen centrerer sig omkring indspilningen af albummet Nebraska fra 1982. Instruktør Scott Cooper beskriver i en pressemeddelelse, at det har været en stor ære at få lov at fortælle denne del af Springsteens historie:

"At han betroede mig med at fortælle den historie - det mest sårbare kapitel i hans liv - er den største ære, jeg nogensinde har haft som filmskaber."

Bruce Springsteen offentliggjorde tidligere på måneden, at albummet Nebraska, som filmen stiller skarpt på, bliver udgivet i en udvidet, elektronisk version, kaldet Nebraska ’82: Expanded Edition. Den nye udgave udkommer en uge før filmen har premiere. Indtil da kan fans allerede nu lytte til "Born in the U.S.A. - Electric Nebraska".


Læs også: The Boss klar med elektrisk udgave af Nebraska

Springsteen-fans kan sætte kryds i kalenderen den 23. oktober, hvor filmen får premiere i danske biografer. Se traileren nedenfor.


ANNONCE