Nyhed

Nyt kapitel i Eurovision-sagaen: Nu indkalder EBU til ekstraordinært møde

Afgørelsen, om hvorvidt Israel skal have lov at deltage i sangkonkurrencen, synes at rykke tættere på.

Det er næppe gået nogens næse forbi, at næste års udgave af Eurovision har været genstand for dramatisk debat. Flere europæiske lande har nemlig truet med at trække sig fra showet, hvis Israel får lov at stille op, og det har fået European Broadcasting Union (EBU) til at indkalde til et ekstraordinært møde. Det skriver DR.

Læs også: KONTRAPUNKT: Der er mere i livet end popmusik

Ifølge The New York Times og den norske avis VG skrev EBU’s bestyrelse i indkaldelsen, at medlemslandene skal stemme om, hvorvidt Israel skal have lov at deltage i konkurrencen på baggrund af en ”hidtil uset uenighed”. Mødet skal angiveligt afholdes i begyndelsen af november.


På nuværende tidspunkt har Danmark ikke tilsluttet sig de boykot-trusler, som både Holland, Spanien, Slovenien og flere andre europæiske lande har påbegyndt. Gustav Lützhøft fortalte i sidste uge, at Danmark deltager i Eurovision, hvis det store, europæiske fællesskab og sikkerheden omkring programmet består.

ANNONCE