Nyhed

Reklame med populær popgruppe sparker nyt liv i stor debat

Gruppen er med i en ny reklamekampagne fra mærket Gap, som udfordrer en reklame fra tidligere på sommeren med Skuespilleren Sydney Sweeney.

En reklame fra American Eagle med skuespiller Sydney Sweeney har det sidste stykke tid skabt røre i hele verden. Nu har Gap udgivet en reklame med gruppen Katseye, og den ligger kun mere brænde på jeans-bålet. Det skriver TV 2 i en artikel. 

Læs også:  Jane’s Addiction-forsanger svarer igen på søgsmål efter sceneslagsmål

Reklamen med Sydney Sweeney udkom for en måneds tid siden og er blevet mødt med stor kritik. I en nu slettet del af videoen ser man den Emmy-vindende skuespiller i American Eagle-jeans, hvor hun siger:


“Gener bliver givet videre fra forældre til børn. De bestemmer ofte ting som hårfarve, personlighed og selv øjenfarve. Mine jeans er blå (My genes/jeans are blue, red.),” hvorefter man hører en stemme sige: “Sydney Sweeney has great jeans.”

Reklamen har sat gang i en debat om, hvorvidt reklamen har et narrativ om, at en hvid kvinde har de bedste gener, og om det er okay at reklamere med.


Et diversitetspræget modsvar
Gap har nu lanceret en reklame, der rammer en helt anden klinge. I reklamen ser man gruppen Katseye, som har medlemmer fra Sydkorea, USA, Schweiz og Filippinerne, synge og danse til sangen "Milkshake" med taglinen: "Det her er denim, som du definerer det. Din individualitet. Dit eget udtryk. Din stil. Stærk for dig selv. Endnu bedre sammen."

I et kommentarspor til videoen på TikTok er folk begejstrede for den nye reklame. En bruger skriver: "Katseye har fantastiske jeans," med reference til American Eagles reklamen, og en anden bruger skriver: "Hvorfor er der ikke en hvid blond pige med. Det er diskrimination!!"

Katseye er en multinational popgruppe med tråde til både amerikansk popmusik og K-pop. De er signet ved Hybe UMG, som er et af verdens største K-pop-pladeselskaber. Gruppen udgav den 27. juni ep'en Beautiful Chaos med sange som "Gameboy" og "M.I.A.". Katseye debuterede i juni 2024 med singlen "Debut".


Læs også: Toppen af poppen vender tilbage - her er de seks nye deltagere

Til TV 2 har Mie Frejo Copsø, journalist og vært på podcasten Celebkebab, forklaret, at reklamerne taler ind i en polariseret samfundsorden, og uddyber til mediet:


"Sydney Sweeney var allerede en, der delte vandene ved at være nysgerrig på højrefløjen i USA, hvilket nærmest er et skældsord i Hollywood. Det kan sagtens være, at American Eagle har tænkt det som en form for rage bait, mens Gap omvendt har set sit snit til at bruge Katseye som det komplette modsvar til en blond, all-american girl."

ANNONCE