Den danske artist Saveus har i dag udgivet singlen "Billions," som i følge ham selv er inspireret af samtaler, der ændrer livet på godt og ondt.
Saveus har i dag udgivet singlen "Billions", som er tredje og sidste smagsprøve på "Himalaya"-sangerens kommende album.
Læs også: Her er næste nye dommer i X Factor
Singlen rummer den karakteristiske, melankolske Saveus-lyd med storslåede omkvæd og eftertænksomme tekster. Og netop eftertænksomheden er da også i centrum på "Billions", der kredser om at finde storhed i de små øjeblikke og at turde overgive sig til håbet om, at noget kan og må vare ved.
I et opslag på Instagram skriver Saveus selv om sangens tilblivelse: "'Billions' er inspireret af samtaler fra mit og nogle af mine venners liv. De der samtaler, der virkelig kan forandre ens liv på milliarder af måder. På godt og ondt."
Se opslaget her. Artiklen fortsætter under opslaget.
I pressemeddelelsen beskrives Billions som den mest nærgående af de seneste singler fra musikeren: "Hvor 'Rush' åbnede døren til et friskere og mere direkte lydbillede, og 'Afterall' satte fokus på energi og fællesskab, træder 'Billions' et skridt tættere på – både musikalsk og tematisk."
Læs også: Tessa udvandrede fra koncert i Vejle: Uenighed om situationens alvor
Det klaverbårne popnummer er produceret af Søren Buhl Lassen, som er kendt for sit arbejde med blandt andre Brimheim, Guldimund og Blaue Blume.
Saveus var senest aktuel med singlen "Afterall" i marts, som allerede er blevet streamet næsten to millioner gange på Spotify.
Hør singlen "Billions" her: