Nyhed

Stranger Things-stjerne udvider album med tolv nye sange

Den amerikanske musiker og skuespiller følger op på forårets albumudgivelse med en såkaldt følgesvend.

Indiepopstjernen Djo, aliaset for Stranger Things-skuespilleren Joe Keery, har netop udgivet albummet The Crux Deluxe, som han beskriver som en følgesvend til The Crux fra foråret 2025. Det skriver NME.

Læs også: Anmeldelse: Stranger Things-stjerne kan andet end at dræbe Demogorgoner

Udgivelsen rummer tolv nye sange, herunder singlerne "Carry The Name", "It’s Over" og "Awake", der i sidste uge blev udgivet enkeltvis.


Albummet består af materiale, som Djo og produceren Adam Thein indspillede sideløbende med arbejdet på The Crux, og de nye numre blev færdiggjort denne sommer. I forbindelse med udgivelsen af The Crux Deluxe har Djo delt en visualiser til sangen "Mr. Mountebank". 

Se videoen nedenfor. Artiklen fortsætter efterfølgende.


I et interview med GAFFA fortæller Djo, at sangene til The Crux blev skrevet på hotelværelser og i lejligheder lejet mellem optagelserne til femte sæson af Stranger Things. Her kunne han finde ro til at skrive, og når han endelig havde et par fridage, tog han til New York og indspillede sangene:

"Jeg arbejdede på albummet i omkring to år. Jeg er måske lidt afhængig… eller, ikke afhængig af arbejde, men denne sidebeskæftigelse, som musikken er, er noget, jeg er nødt til at gøre for min egen skyld," udtalte han til GAFFA.

Læs også: Djo: "Hvis du vil skabe noget stort, må du tage store chancer"


Forårets albumudgivelse The Crux fik en blandet modtagelse af GAFFAs anmelder, der gav albummet tre stjerner: "Flere numre forsvinder i mængden og følger hitformlen tæt, hvilket skurrer mod Djos ambition om at frigøre sig fra netop det basic."

Nu er han ude med det opfølgende album The Crux Deluxe, som du kan høre her:


ANNONCE