Nyhed

The Cure får fans til at spekulere i nyt album

Det britiske band har annonceret sin første koncert i 2026, og det har fået fans til at håbe på mere.

The Cure er netop blevet annonceret til næste års Rock en Seine i Paris. Koncerten bliver deres første bekræftede koncert i 2026, og det har fået fans til at spekulere i, om der lander et nyt album, beretter NME.

Læs også: The Cure-album får besøg af kendt dansk musiker

Festivalen finder sted i august næste år, og The Cure er booket til søndag den 30. august med en koncert på hovedscenen på Domaine National de Saint-Cloud.


Bandets seneste koncert fandt sted i London i november 2024, hvor de opførte hele albummet Songs of a Lost World. Koncerten blev optaget og udgivet som livealbum tidligere i år, hvor overskuddet blev doneret til velgørenhedsorganisationen War Child.

Frontfiguren Robert Smith har tidligere sagt, at de har to album undervejs, og at han ikke vil tage på turné, før det første udgives. Måske kan den kommende koncert derfor betyde, at albummet snart udkommer.

Robert Smith har også overtaget rollen som kurator for​​velgørenhedskoncerterne i Royal Albert Hall, hvilket yderligere har givet næring til spekulationer om flere kommende koncerter og ny musik.


Hør The Cures seneste album her:

Denne artikel blev oprindeligt bragt af GAFFA Sverige og er her oversat af GAFFA Danmarks redaktion.


ANNONCE