Nyhed

Thomas Buttenschøn udgiver bog om barndommens mørke

Den kommende bogudgivelse omhandler musikerens svære opvækst som brun, hiv-positiv og forældreløs i en lille jysk provinsby.

Sangeren og entertaineren Thomas Buttenschøn udgiver en ny bog, Nu skriger jeg i stilhed, der gør op med barndommens tavshed og tabuer, lyder det i en pressemeddelelse.

Læs også: Rasmus Seebach udgiver ny single i overraskende samarbejde

Nu skriger jeg i stilhed er skrevet som et brev til sangerens otteårige jeg. Gennem bogen følger vi Buttenschøns turmulte opvækst som brun, hiv-positiv og forældreløs i en jysk provinsby.


I bogen møder vi også sangeren både som forfatter og som far – en mand, der ikke længere vil give afkald på sig selv eller lade sig fortie. Bogen bliver dermed også et opgør for de børn og voksne, der føler sig udenfor, oversete og forkerte.

I 2019 debuterede musikeren som forfatter med selvbiografien I begyndelsen var døden, der nu efterfølges af den kommende bog.

Sidste år udgav han sit seneste album Usynlig gennem sit eget pladeselskab. Pladen modtog tre ud af seks stjerner fra GAFFAs anmelder med ordene: ”Trivialiteterne står i kø på endnu et krisealbum fra den ramte sangskriver”.


Nu skriger jeg i stilhed udkommer den 22. september på Forlaget28B.

ANNONCE