Den folkekære musiker teasede koncerten på sociale medier – nu er det officelt.
I fredags løftede Thomas Helmig sløret for en arenakoncert i Malagas Marbella Arena den 5. september 2026. Han teasede nyheden tidligere sidste ugen, hvor han på Instagram skrev: "På fredag klokken 10 offentliggør vi tid og sted for næste års koncert sydpå."
Læs også: Dansk musikikon bygget i Lego
Den folkekære musiker spillede senest to udsolgte koncerter i Malaga tilbage i 2022 – nu bringer han endnu en gang sin musik med til sensommervarmen.
Se opslaget nedenfor. Artiklen forsætter efterfølgende.
Danske fans kan se frem til marts, hvor Thomas Helmig to koncerter i Royal Arena. Arrangørerne har meddelt, at der kun er få billetter tilbage.
Tilbage i 2023 spillede han første gang på selvsamme spillested, hvor han "i det glitrende sorte jakkesæt og hans velkendte Air Jordan-sneakers fik danset og sunget sig ind i hvert et københavnsk hjerte fra begyndelsen, til det hele var slut knap to en halv time senere," skrev GAFFAs anmelder. Koncerten scorede seks ud af seks stjerner.
Det samme gjorde hans seneste album Sortedam, der udkom i 2024: "Thomas Helmig tager mig – og formodentlig også dig – med ind i sit helt eget, private rum, ind i relationen til sønnen, ind i følelsen af tab. Og han gør det både med formfuldendt og smuk musik og med en helt særegen, troværdig tekstmæssig ægthed."
Billetterne til Malaga-koncerten kan findes på Ticketmasters hjemmeside. Er der lidt langt til Spanien, kan du finde billetter til hans koncerter i Royal Arena her.