Nyhed

Zara Larsson i ny "intim og ærlig" dokumentarfilm

Med et nyt album på vej og en efterårsturné i kalenderen udgiver Zara Larsson nu også en dokumentar om sit liv.

Zara Larsson udgiver en ny dokumentarfilm på Prime Video. Zara Larsson: Up Close beskrives som et ærligt portræt af artisten og har premiere den 20. november.

Læs også: Zara Larsson kritiserer omstridt producer

Filmen er halvanden time lang og følger den svenske musiker gennem et år, der beskrives som afgørende i hendes karriere, hvor hun blandt andet arbejder på sit kommende album Midnight Sun, der udkommer den 3. oktober.


Seerne får i dokumentaren lov til at komme med både bag scenen og ind i sangerens privatliv. I en pressemeddelelse beskrives dokumentaren som "et intimt og ærligt portræt af Zara Larssons ambition, selvbillede og om, hvad der skal til for at nå toppen af musikbranchen."

Zara Larsson har i løbet af året turneret i USA med Tate McRae og tager til efteråret på sin egen turné med albummet Midnight Sun. Her kommer hun blandt andet forbi Royal Arena i København den 18. november 2025.

Fra det kommende album har musikeren allerede udgivet en håndfuld sange. Én af dem er titelsangen "Midnight Sun", som har opnået stor popularitet. Lyt til den nedenfor.


Denne artikel blev oprindeligt bragt af GAFFA Sverige og er her oversat af GAFFA Danmarks redaktion.

ANNONCE