Ashes of Billy og Kedde er blandt de navne, der i dag slutter sig til programmet på den vestjyske festival.
Nu kan Alive Festival løfte sløret for seks nye navne til årets festival ved klitterne i Thy, og er dermed tæt på at fuldende plakaten.
Dagens annoncering byder både på stærke popnavne, grunge og jazz.
Læs også: Kedde drømmer om at være firstmover
Eee Gee tilføjer pop til plakaten – sammen med Kedde, der med "If U Kno U Kno" har sat sig tungt på hitlisterne herhjemme.
Det unge grungeband Ashes of Billy har taget den danske rockscene med storm og melder nu klar til at indtage Alive Festival.
Også shoegaze-gruppen Miaw og jazzensemblet Alawari er at finde i dagens annonceringer sammen med duoen Mouritz/Hørslev Projektet der smelter musik og litteratur sammen.
De nye navne slutter sig til en musikplakat der allerede tæller navne som Lea Eyðbjørg, Smag på dig selv, og Von Quar.
Alive Festival løber af stablen i Thisted den 23. til 25. juli.





