Den danske popsanger og sangskriver retter kritik mod nyt Koda-forslag, som ifølge hende kan samle større magt og svække mangfoldigheden i fordelingen af midler.
"Det her opslag angår mine komponistkollegaer, så er du ikke det, så scroll bare videre."
Sådan indleder Annika Aakjær et opslag på Instagram, hvor hun retter kritik mod et Koda-forslag, som vil blive præsenteret under organisationens kommende generalforsamling.
Læs også: Slovenien boykotter Eurovision – bruger sendetiden på palæstinensiske film
Et opslag, som forklarer om Koda og deres kommende generalforsamling, som vil præsentere et nyt forslag for organisationens kulturelle midler.
Forslaget præsenterer idéen om et fælles legatkontor. Et forslag som Aakjær og flere kritikere er imod, da de frygter, at det vil skabe en stor magtkoncentration og mindre mangfoldighed i, hvem der får støtte.
"Jeg mener, at hverken foreningerne eller Kodas bestyrelse skal sidde med den magt, hvis vi skal have et sundt system omkring de her midler," uddyber Aakjær i opslaget.
Samtidig peger hun på, at forslaget kan åbne for egeninteresser. Hun henviser til, at de tre forlæggere, som sad i bestyrelsen fra 2023 til 2025 tilsammen har modtaget omkring 4,5 millioner kroner af de kollektive midler.
Forslaget har også mødt modstand internt. Lasse Matthiesen, forperson for Autor (red.: en af de fire foreninger under Koda), er imod forslaget og begrunder også sin modstand med en frygt for mindre diversitet i uddelingen af midler.
Hvis forslaget vedtages til generalforsamlingen, vil det kræve en ændring i Kodas vedtægter og vil derfor tidligst træde i kraft i starten af 2028.
Se opslaget her:





