Nyhed

Anton Westerlin afslører nyt album – samler sangene fra Bag gardinerne

Musikere som Annika, Artigeardit og Tessa er med på hitmagerens nye udgivelse.

Sæson to af YouTube-serien Bag gardinerne er netop afsluttet, og nu deler Anton Westerlin, at han har et album på vej, som samler alle 14 sange.

Læs også: Anton Westerlin rider på toppen af 2025 – nu er han Årets producer

På sin Instagram skriver han: "Det har været sådan en sindssyg rejse at lave det her program og det kan ikke afsluttes på nogen anden måde end at udgive det hele."


Albummet kommer ud på fredag den 1. maj.

Se opslaget her. Artiklen fortsætter efterfølgende.

Bag gardinerne er en serie på producerens YouTube-kanal, hvor han i løbet af de to sæsoner har haft 14 danske artister inde i studiet for at skabe nye hits. Hver måned er der blevet delt et afsnit, hvor artister som Noah Carter, Annika, Artigeardit og Tessa har gæstet. 

Anton Westerlin har før produceret for flere danske kunstnere, og i 2025 udgav han sit første album Godaften, der hurtigt indtog toppen af hitlisterne med sange som "Hørt det før" (feat. Pil, Annika, Mille og Medina) og "Blodigt" (feat. Annika).  


ANNONCE