Selvsamme band stod bag musikeren, da han spillede sin historiske koncert på Glastonbury i år 2000.
I år er det et årti siden, at musikikonet David Bowie døde.
Det markerer hans tidligere band med et velgørenhedsarrangement, hvor de spiller en række Bowie-numre sammen med flere gæsteoptrædener.
Læs også: 90’er-ikoner vender tilbage til Danmark
Bandet var med ham på scenen, da han i 2000 var hovednavnet ved årets Glastonbury Festival i England. Hans optræden den aften er gået i historiebøgerne og er efterfølgende blevet udgivet som koncertfilm.
Velgørenhedskoncerten bliver afholdt på Cameron House ved bredden af Loch Lomond i Skotland den 7. og 8. november og skal samle penge til Save The Children. Undervejs vil flere musikalske gæster indtage scenen med bandet.
Det er ikke tilfældigt, at det netop er ved et velgørende formål bandet har valgt at hylde deres ven.
"David havde en masse motivation til at hjælpe. Det var ikke bare pral – det blev bare gjort. (...) Han gjorde det under radaren," fortæller Bowies guitarist Earl Slick og fortsætter:
"Vi lever alle i stadig mere usikre og turbulente tider rundt om i verden. Flere børn har brug for mere hjælp. (...) Jeg kan ikke komme i tanke om noget, som David hellere ville støtte."





