Nyhed

Britney Spears er kommet i afvænning

Nyheden kommer en måned efter, at “Toxic”-sangeren blev anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Britney Spears har den seneste tid skabt stor bekymring hos fans. 

Nu fortæller en talsmand for sangeren, at hun frivilligt har tjekket ind på en afvænningsklinik, skriver Rolling Stone.

Læs også: Sabrina Carpenter hylder LGBTQ+-scenen


Udmeldingen kommer i kølvandet på, at Britney Spears blev anholdt og sigtet for kørsel under påvirkning af både alkohol og ulovlige rusmidler i marts.

Sangeren blev bragt til et fængsel uden for Los Angeles, hvor hun blev tilbageholdt i et par timer. Efter planen skal hun for retten den 4. maj.

“Forhåbentlig kan det her blive det første skridt i den længe ventede ændring, der er behov for i Britneys liv. Forhåbentlig kan hun få den hjælp og støtte, som hun har brug for i den her svære tid,” fortalte en talsmand efter musikerens anholdelse.


Britney Spears reagerede efterfølgende på anholdelsen i et Instagram-opslag med teksten: “Tak for al jeres støtte. At bruge tid med familie og venner er sådan en velsignelse.”

ANNONCE