Nyhed

Bruce Springsteen er taknemlig for at Trump ikke blev skudt

Rockikonet reagerer på weekendens skuddrama ved en middag med Donald Trump.

Der har ikke været meget kærlighed mellem Bruce Springsteen og den amerikanske præsident Donald Trump.

Musikeren kom dog med et andet budskab efter mordforsøget mod præsidenten.

Læs også: Dansk Live kritiserer strenge miljøkrav for at presse festivaler


Bruce Springsteen tog søndag aften afstand fra brugen af politisk vold efter episoden i lørdags, hvor en bevæbnet mand affyrede skud under en korrespondentmiddag i Washington.

Præsident Donald Trump og vicepræsident J.D. Vance var blandt nogle af dem, der var til stede under middagen på Hotel Hilton i den amerikanske hovedstad.

Efter episoden delte Bruce Springsteen en bøn:


“Vi kan være uenige og kritiske over for magthaverne. Men der er ikke plads til politisk vold af nogen art,” sagde sangeren i søndags under en koncert i Austin, Texas, skriver Billboard, hvor han med sit E Street Band optrådte som en del af deres turné.

Bruce Springsteen har ellers ofte delt sit syn på Donald Trump og hans administration.

Blandt andet har han tidligere beskyldt præsidenten for at bringe "død og terror til gaderne i Minneapolis" i forbindelse med de mange ICE-razziaer i byen tidligere på året


Den bevæbnede mand blev efterfølgende anholdt på stedet efter at have såret en betjent.

ANNONCE