Den amerikanske rapper har tidligere været i politiets søgelys for drabet på en teenage pige. Nu er han blevet arresteret.
I september sidste år blev liget af en 14-årig pige fundet i en Tesla, der var registreret på rapperen D4vd’s adresse i Texas.
Nu sidder den amerikanske rapper varetægtsfængslet for mordet Celeste Rivas Hernandez.
Læs også: D4vd officielt udpeget som "mål" i mordefterforskning
Torsdag blev D4vd, der har det borgerlige navn David Anthony Burke, anholdt for mordet på teenageren Celeste Rivas Hernandez. Sagen går dog helt tilbage til september, hvor det amerikanske politi fandt liget af Celeste Rivas Hernandez i en parkeret Tesla i Hollywood.
Retsmedicineren vurderede efterfølgende, at liget var "alvorligt nedbrudt". Det har derfor ikke været muligt at fastslå en dødsårsag endnu. En embedsmand sagde på det tidspunkt, at hun kunne have været død i flere uger, da de fandt hende.
Pigen boede ca. 120 km væk fra hvor hun blev fundet, og har været meldt savnet siden april 2025. Flere havde rapporteret om en slem lugt fra Teslaen, hvori resterne fra Celeste Rivas Hernandez nedbrudte hoved og torso lå i en ligpose.
Den amerikanske domstol har siden december afholdt høringer i forbindelse med sagen, hvor D4vd har været en af de hovedmistænkte. Det her er dog den mest markante udvikling i flere måneder.




