Med den sidste livesession samler bandet trådene i deres første album-univers.
Downtown July vandt sidste år KarriereKanonen, siden da har de været på danmarksturné og udgivet deres første album Kravler før vi går.
Læs også: Sagen mellem Gnags og Moderaterne er afsluttet
De har netop delt en livesession på YouTube, hvor de synger albummets første og sidste sang: "Fravær" og "For gamle ting".
Bandet ser det som en sløjfe, der nu bliver bundet på det visuelle projekt omkring debutudgivelsen. De har det sidste halve år lavet flere livesessions med sange fra Kravler før vi går.
Downtown July beskriver, i en pressemeddelelse, det som et punktum for "et helstøbt og ambitiøst debutforløb, hvor lyd, billeder og fællesskab er tænkt som én samlet bevægelse."
Deres livesession er optaget på Okay Aarhus, som har en særlig tilknytning til bandet. Trommeslager Mikkel Hæk og manager Oscar O’Shea er blandt menneskene bag spillestedet, der åbner i slutningen af året. Her vil bandets eget label Okay Records også få sin base.
Kravler før vi går, der kom ud i februar, modtog fem stjerner af anmelderen.
Man kan opleve Downtown July og albummet på Spot på fredag.
Se videoen her:





