Nyhed

Foo Fighters-forsanger om USA: “Der skal ske en forandring”

Dave Grohl udtaler sig sjældent politisk, men de mange stridigheder i USA har fået ham til at råbe op.

Foo Fighters frontperson Dave Grohl gav et interview i The Irish Times i forbindelse med deres kommende album Your Favorite Toy, der udkommer på fredag. 

Selvom Grohl så vidt muligt har holdt sig fra at udtale sig politisk, kunne han alligevel ikke undgå at dele sine tanker i en samtale om det nuværende politiske klima i USA.

Læs også: Massive Attack og Tom Waits råber USA op på ny protestsang


Han kommenterede blandt andet på, hvordan andre musikere frit har delt deres holdning om præsident Donald Trump: "Det er svært ikke at være politisk, når man bor i Amerika, hvor vi er utroligt splittede," sagde Grohl og fremhævede hvordan uretfærdighed, had og frygt har fået lov til at fylde. 

"Jeg prøver at elske alle, fordi jeg mener, at det er, hvad man er nødt til at gøre – og det gør jeg. Men der er nødt til at ske en forandring i den retning, og det har været svært at finde i Staterne." 

Trods Dave Grohls sjældne politiske udtalelser, har han dog før kritiseret Trump som præsident, blandt andet efter hans første indsættelse, hvor han var "skamfuld", da bandet stod på scenen i andre lande og følte, at de skulle "undskylde" for præsidentens opførsel.


 

ANNONCE