Nyhed

Justin Bieber fandt særlig “One Less Lonely Girl” til Coachella

Billie Eilish, der længe har været stor Bieber-fan, blev pludselig en del af sangerens Coachella-show.

I weekenden blev et helt særligt fan-girl hjerte helet.

Billie Eilish blev nemlig pludselig en del af Justin Biebers Coachella-optræden, som showets “One Less Lonely Girl”.

Læs også: Da verdensstjernen kom til syne, gav hun os et blik, jeg aldrig glemmer


Justin Bieber vendte tilbage til en gammel tradition med at finde en fan i publikum at synge til under sangen - en tradition, der har fået fans til at dagdrømme om at blive “One Less Lonely Girl” i over et årti. Weekendens show var derfor noget helt særligt for “belieberen” Billie Eilish.

Billie blev skubbet op på scenen af Justins kone, Hailey Bieber, hvor hun kollapsede og var tydeligt rørt. Billie Eilish har ikke lagt skjul på, at hun er stor fan af sangeren, og at hun er meget inspireret af ham.

Da Justin Bieber i sidste uge indtog Coachella-scenen til festivalens første weekend, affødte det mange reaktioner. 


Læs også: Hvis du kalder Justin Biebers comeback dovent, overser du det vigtigste

Hans show var opbygget omkring et simpelt setup, hvor han undervejs gik på Youtube og dykkede ned i sin tidlige karriere – noget der har fået visse fans til at kalde hans comeback for dovent.

Ud over Billie Eilish, havde Justin Bieber store stjerner som Big Sean, Dijon, Sexyy Red og SZA med på scenen i weekenden.


 


ANNONCE