Nyhed

Kanye West anklages for overfald

En mand hævder, at rapperen slog ham bevidstløs under et overfald i Los Angeles.

Kanye West er blevet sagsøgt for et begået overfald på et hotel i Los Angeles i april 2024, hvor rapperen ifølge søgsmålet har slået en mand i ansigtet.

I klagen indgivet til Los Angeles County Superior Court lyder det: "Uden varsel slog sagsøgte sagsøger i ansigtet. Slaget slog sagsøger til jorden, hvor han slog hovedet og mistede bevidstheden." skriver Rolling Stones.  

Læs også: Bruno Mars donerer millionbeløb til børnehospital 


I klagen beskrives yderligere, at rapperen efterfølgende fortsatte med at slå manden med hensigten at forårsage fysisk skade. 

Sagsøgeren, der optræder anonymt af sikkerhedshensyn, afviser, at han skulle have opført sig upassende eller have provokeret episoden.

Blot måneder før den omtalte sag fandt sted, opstod en anden hændelse, hvor Kanye West selv har forklaret, at han konfronterede en mand, som angiveligt havde krænket hans kone, Bianca Censori.


Men ifølge den nye retssag er der videomateriale af episoden, som modsiger rapperens forklaring.

Den nye retssag hævder, at videooptagelser fra scenen, “beviser, at sagsøger ikke deltog i nogen upassende eller stødende adfærd med en kvinde i sagsøgtes parti eller nogen anden."

Sagsøgeren kræver erstatning for både fysisk og psykisk skade. Hverken Kanye West eller hans repræsentanter har kommenteret på sagen.


ANNONCE