Phoebe Lunny fortæller om en anholdelse efter advarsler om en musikkollega – og peger på et system, der ifølge hende beskytter krænkere.
I onlineformatet “A View From A Bridge” deler Lambrini Girls’ Phoebe Lunny en personlig og opsigtsvækkende oplevelse.
Læs også: Tina Dickow annoncerer turné – nyt album på vej
Under en løbetur blev punksangeren ringet op af politiet og bedt om at møde op på stationen i forbindelse med en krænkelsessag. Da hun ankom, blev hun anholdt.
Sagen udsprang af e-mails, som Phoebe Lunny havde sendt til flere promotere. Her advarede hun mod en mandlig musiker, som hun mente udviste grænseoverskridende adfærd. Hun opfordrede samtidig til ikke at booke ham, hvis man ønskede et trygt miljø for kvinder.
Disse henvendelser førte til, at hun blev politianmeldt. Sagen blev senere droppet, men Lunny blev pålagt at skrive en undskyldning til musikeren, som ikke er navngivet.
I interviewet peger hun på, at oplevelsen afspejler en større strukturel problematik og et system, som beskytter mænd og fordrer misogyn opførsel:
“Det er et rigtig godt eksempel på hvordan love, som skal være der til at beskytte kvinder, kan blive udnyttet og brugt til en mands fordel.”
Hun opfordrer samtidig mænd til at tage et større ansvar:
“Fordi systemet arbejder for mænd, så tror jeg, at der er mange mænd derude der kalder dem selv ‘allierede’, men hvis de faktisk brugte deres privilegier, ville det kunne gøre en større forskel.”
Efter episoden blev offentliggjort den 20. april, understregede Lunny, at hun ikke ønsker, at offentligheden identificerer den omtalte musiker:
“Jeg vil ikke have, at folk finder ud af, hvem det omhandler, for det ville få mig i problemer. Brug min oplevelse som en refleksion af systematiske problemer, kvinder oplever dagligt.”
Du kan se videoen herunder.





