Skildringen af pop-ikonet er flere gange blevet udskudt på grund af anklagerne om børnemishandling.
Den omtalte skildring af ikonet Michael Jackson har ladet vente på sig. Flere gange er den blevet udskudt, men nu er premieredatoen for Michael slået fast, og danske biografer viser den i slutningen af april.
Læs også: Michael Jackson-film får premiere – på trods af nye misbrugsanklager
Filmen har været klar siden 2025, men på grund af specifikke scener, har produktionen været nødsaget til at genoptage og omskrive manuskriptet.
Det skyldes angiveligt scener, der skildrer en hændelse, hvor Michael Jackson bliver hentet af politiet efter anklager om børnemishandling.
Sangerens advokater opdagede efter optagelserne, at der var en klausul i et forlig med en af anklagerne, Jordan Chandler, der nægter på nogle måder at blive skildret eller omtalt i filmen.
Det endte med 22 dages genoptagelser, hvilket har tilføjet omkring 90 millioner kroner til budgettet, skriver Variety.
Det er Michael Jacksons nevø, Jaafar Jackson, som har fået hovedrollen, mens popstjernens søn Prince dagligt var til stede på settet, hvor han fungerede som executive producer.
Se traileren her:





