Nyhed

Niall Horan teaser for turnégæster

Sangeren har tidligere haft besøg af musikere som Sombr og Shawn Mendes, når han har turneret verden rundt.

Planlægningen af den omfattende europaturné er så småt gået i gang for Niall Horan, der netop har annonceret sit kommende album Dinner Party. 

Til september skyder han turnéen i gang, som blandt andet tager ham til Royal Arena den 10. oktober.

Læs også: Niall Horan vender tilbage med stor dansk koncert


I et britisk radioprogram fortæller sangeren, at han elsker at turnere og har gjort det siden, han var 16 år gammel — dengang sammen med One Direction. Derfor ser han også frem til at ramme landevejene igen. 

Den irske sanger uddyber, at han allerede har flere ideer til, hvordan scenen skal se ud — og om der kommer nogle gæster på besøg i løbet af koncerten

"Ja, jeg vil ringe til Sombr og Role Model og Shawn [red. Mendes]," siger han med et smil på læben. Niall Horan har før spillet sammen med de tre artister som en overraskende gæsteoptræden. 


"Jeg vil til enhver tid elske det. Jeg synes ikke, at der er nok samarbejder, for at være ærlig," fortæller Niall Horan og mener, at det er denne sjældenhed, der gør at fans elsker at se musikere arbejde sammen til koncerter eller på nye numre. 

"Forhåbentlig får jeg et par venner til at hoppe med op på scenen og spille en sang med mig og nyde koncerten," afslutter han. 

Niall Horan arbejdede tidligere i år sammen med engelske Myles Smith på sangen "Drive Safe". Det tyder dog ikke på, at vi kan se frem til nogle samarbejder på det kommende album Dinner Party


Se interviewet her:

@hitsradiouk “Now it’s time for Dinner Party” 🥳‼️ @Niall Horan announces dates for Leg 1 of Dinner Party Live On Tour! What special guests are you manifesting to join him on stage?!🍽️ #niallhoran #dinnerparty #dinnerpartyliveontour ♬ original sound - Hits Radio UK

ANNONCE