Den tidligere Migos-rapper er kendt for sange som “Bad and Boujee” og “Walk it talk it”
Migos-rapperen Offset er mandag hastet på hospitalet efter en skudepisode i Florida, skriver The Guardian.
En talsmand for rapperen fortæller, at Offset bliver nøje overvåget og behandlet for sine skader, men at han ellers er i stabil tilstand.
Læs også: Kanye West-booking vækker voldsom kritik
Episoden fandt sted uden for et kasino i Florida, hvor to personer nu bliver tilbageholdt af politiet.
Offset er tidligere medlem af rapgruppen Migos, der med hits som “Bad and Boujee” og “Walk it talk it”, var en toneangivende gruppe for amerikansk hiphop i 10’erne.
Udover at være en del af Migos, har Offset også lavet musik i eget navn. Det er blevet til hele fem soloalbum og samarbejder med nogle af de største hiphopnavne som Tyga, 21 Savage og Cardi B, som han også har været gift med.
Migos bestod af de tre rappere Offset, Quavo og Takeoff – som i november 2022 blev skudt og dræbt på stedet i Houston.





