Nyhed

Omar annoncerer karrierens største headliner-koncert

Sangeren udgav i januar sit debutalbum, der sammen med dagens annoncering markerer et nyt kapitel.

Efter en kort pause fra den musikalske scene er Omar vendt stærkt tilbage med sin debutalbumudgivelse. 

Nu kan han også løfte sløret for sin største headlinerkoncert til dato, når han skal spille i Store Vega den 2. oktober.

Læs også: Michael Williams når milepæl med nye koncerter


Omar har det seneste år markeret sig på den danske scene med samarbejder som "Hele vejen" med Mumle og som gæst på "Olivia for altid" med Ankerstjerne og Svea S.

I Omars nye musikalske projekt bevæger han sig tættere på poppen og længere væk fra UK-rap og de afroinspirerede rødder. Det er samtidig et album, hvor han ønsker at vise sin mere følsomme side. 

GAFFA gav albummet Højt at flyve dybt at falde tre stjerner og skrev: "Omar er bedst, når han ikke drukner i kærlighedsfloskler, men derimod viser noget kant – og man savner, at han i højere grad tør lande dér frem for konstant at sigte mod næste hit." 


Hør Omars nye album her:

 


ANNONCE