"Jeg tror ikke, popmusik ville eksistere, hvis det ikke var for queer-miljøet," lyder det fra popstjernen.
Hvis det ikke havde været for LGBTQ+ scenen, havde vi aldrig haft den popmusik, vi har i dag.
Sådan lyder det fra superstjernen Sabrina Carpenter i et nyt interview.
Læs også: Olivia Dean er den første kvinde siden Adele til at toppe de her hitlister
Under interviewet med magasinet Perfect blev Sabrina Carpenter spurgt ind til, hvad det betyder for hende at have et queer publikum. Til det svarer hun, at hun “ikke tror, popmusik ville eksistere, hvis det ikke var for queer-miljøet."
Hun understreger bagefter, at mange af de største popstjerner i dag står på skuldrene af queer kunstnere. Det er en scene, hun også selv har et personligt forhold til.
"Jeg føler mig dybt forbundet. Nogle af mine tætteste venner, samarbejdspartnere og kunstnere, jeg kender, er en del af queer-miljøet" siger hun.
Sabrina Carpenter har tidligere støttet op om scenen og har blandt andet indsamlet over en million dollars, eller hvad der svarer til omkring 6,4 millioner kroner, til initiativer, der støtter mental sundhed og LGBTQ+ rettigheder.





