Nyhed

Taylor Swift går til kamp mod AI-misbrug med nye greb

Popikonet vil sætte en stopper for deepfakes af sin stemme og sit image.

Taylor Swift er tilbage i overskrifterne, og denne gang handler det ikke om rekorder eller ny musik, men om en kamp mod AI.

Læs også: Lizzo generobrer ordet "bitch" på nyt album

Den 24. april indsendte popstjernen en række varemærkeansøgninger for at beskytte sin stemme, sit image og sin musik mod generativ AI.


Blandt ansøgningerne er hendes karakteristiske introduktion "Hi, it's Taylor" og "Hi, it's Taylor Swift", men også konkrete billeder af hende selv, som skal sikres mod misbrug.

Formålet med ansøgningerne er at forhindre, at hendes stemme og udseende bliver kopieret eller manipuleret af AI-teknologi.

Taylor Swift har tidligere været udsat for flere deepfakes – altså AI-skabte billeder. Blandt andet cirkulerede et falsk billede, hvor USA’s tidligere præsident, Donald Trump, brugte AI til at fremstille et foto, hvor sangeren støtter hans præsidentkampagne.


Netop varemærkeansøgninger kan give en stærkere beskyttelse end traditionelle publiceringsrettigheder. Med initiativet placerer Taylor Swift sig i front blandt kunstnere, der forsøger at tage kontrol over deres karriere og værker i en tid med AI.

ANNONCE