Nyhed

Tung nordjysk festival har fået vokseværk

Lasher Fest udvider til to dage fyldt med genrebrydende musik. Samtidig er festivalen klar med, hvad de selv kalder for deres mest ambitiøse annoncering til dato.

Lasher Fest vender tilbage den 19. og 20. juni og udvider i år til to dage i Aalborgs centrum.

Første annoncering tæller de amerikanske hovednavne Wolves in the Throne Room og This Will Destroy You.

Læs også: Alive Festival løfter sløret for seks nye navne


“Vi ønsker fortsat at udfordre grænserne for genrebrydende, tung musik. Første annoncering er vores mest ambitiøse til dato, og der kommer mere,” siger Troels H. Sørensen fra bookinggruppen i en pressemeddelelse.

Programmet spænder bredt i det tunge og eksperimenterende felt med navne som Slow Crush, Joe and the Shitboys, Voidspire og danske Eyes. Festivalen åbner dermed i år op for genre som hardcore, punk samt mere elektroniske elementer i form af Youth Code og Meejah x Hiraki.

Lasher Fest lægger også vægt på at styrke både den danske og den nordjyske scene. Blandt de første danske navne er New Money, Mt. Sarin og Inertials, mens lokale artister som Omsorg og Bogwife også er på plakaten.


Lasher Fest finder sted på 1000Fryd, SH35, Skråen og Teater Nordkraft i Aalborg.

ANNONCE