Nyhed

BigXthaPlug anholdt inden koncert: Tredje gang han overtræder samme lov

Den amerikanske rapper måtte aflyse sin festivaloptræden efter anholdelsen. Men dagen efter stod han igen på scenen.

Den amerikanske rapper BigXthaPlug skulle i fredags have optrådt på Country Rising Festival i Winnipeg i Canada.

Inden koncerten blev rapperen dog anholdt for kørsel i påvirket tilstand samt besiddelse af våben og marihuana. Det skriver BBC.

Ifølge mediet blev rapperen indsat i et fængsel i Collin County og senere løsladt.


Læs også: Jokeren udtaler sig efter anholdelse: "Jeg havde en dårlig dag"

BigXthaPlug, hvis borgerlige navn er Xavier Landum, er kendt for sin blanding af rap og country, der er blevet til numre som "Texas" og "The Largest".

Dagen efter anholdelsen og aflysningen af hans koncert på Country Rising Festival optrådte han dog på Iowa State Fair og indledte koncerten med ordene: "De troede ikke, jeg ville komme."


Det er ikke første gang BigXthaPlug er blevet anholdt. I august sidste år blev rapperen også anholdt for besiddelse af våben og marihuana, og i 2022 blev han anholdt for det samme.

Sidste år gæstede BigXthaPlug Roskilde Festival, hvor han ifølge GAFFAs anmelder leverede en af festivalens værste koncerter det år.

ANNONCE