Nyhed

Bro stopper samarbejdet med manager efter overfald

Manageren forklarer, at han var sammen med popstjernen, indtil moren kunne overtage, og han rejste hjem. Siden da har der været stille mellem de to.

Søndag den 11. august blev den danske sanger Bro indlagt i Alanya, efter at han blev overfaldet efter et spillejob.

Her var sangerens uofficielle manager, Thomas Bonne, sammen med ham på hospitalet. Nu fortæller manageren til Ekstra Bladet, at de to har stoppet deres samarbejde.

Læs også: Amerikansk rapper fik telefon i hovedet under koncert i København


Ifølge Thomas Bonne opdagede han, at sangeren havde fjernet hans navn fra sin Instagram-profil.

“Det er ham selv, der har slettet mit navn derfra, men jeg tror heller ikke selv, at jeg var gået videre med at arbejde med ham,” fortæller Thomas Bonne til Ekstra Bladet.

Manageren forklarer, at han var sammen med popstjernen, indtil moren kunne overtage, og han rejste hjem. Han forklarer desuden, at han efterfølgende har forsøgt at række ud til Bro, uden held. 


Thomas Bonne har hjulpet Bro uden en officiel titel som manager.

“Jeg har ikke været manager eller rådgiver på kontrakt. Så på den måde opsiger jeg ikke noget, og han har jo sin frihed til at finde en anden end mig, hvis det er det, han vil,” forklarer han. 

Ifølge Bros familie krævede hospitalet 15.000 euro for at udføre den behandling, som sangeren havde brug for efter overfaldet, hvilket fik familien til at starte en indsamling.


Kort tid efter indsamlingens begyndelse nåede familien målet på 100.000 danske kroner, hvilket betød, at Bro kunne blive opereret tirsdag.

Der er to formodede gerningsmænd, som er blevet anholdt i sagen.

ANNONCE