Sofus Forsberg har siden 90'erne spillet alt fra metal til IDM, pop og avantgardemusik. Nu er han gået bort efter et sygdomsforløb.
Den danske elektroniske musiker og komponist Sofus Forsberg er død af kræft, 56 år gammel, skriver Det Jyske Musikkonservatorium på sin Facebook-side.
Forsberg indledte sin musikalske karriere i start-90'erne som guitarist i det aarhusianske rapmetalband Impotators, hvis leadvokalist i øvrigt var Mads Geertsen, der to årtier senere blev kendt som børneentertaineren Onkel Reje.
Læs også: Martin Hall var Danmarks bedste sangskriver: Her er 13 sange, der beviser det
I slutningen af 90'erne kastede Forsberg sig over den elektroniske musik, og i 2002 udgav han sit debutalbum, NO/1. Et album, som vores anmelder Jakob Rosenbak tildelte fire stjerner og blandt andet skrev følgende ord om:
"Musikken er som oftest bygget op om tørre hybride beat-konstruktioner og enkle melodi-stumper. Fra tid til anden damper der en let jazzet stemning ud af numrene – og det sker ikke mindst på grund af inklusionen af saxofon og trombone i lydbilledet. NO/1 byder ikke på de store musikalske nyskabelser, men er en velkomponeret skive pakket med melankoli."
Siden fulgte yderligere to album, Udefra fra 2005 og FM Volta fra 2014 samt singlen "Blue Eyed Falling" fra 2020. Udgivelser, der var kendetegnet ved at være melodiske, melankolske, beatorienterede og med brug af processerede reallyde.
Læs også: Producer bag Madonna-hovedværk er død
I en årrække underviste Sofus Forsberg desuden på uddannelsen Elektronisk Lyd og Musik ved Det Jyske Musikkonservatorium i Aalborg. I sine mindeord på konservatoriets Facebook-side skriver studieleder Esben Wind Elvstrøm blandt andet:





