Nyhed

Stribevis af danske stjerner reagerer på Dolly Partons død

TV-2 kalder hende for “en glimrende performer” mens Tessa skriver, at “verden er blevet en wonderwoman mindre.”

I går aftes kunne Dolly Partons nevø fortælle, at den legendariske sanger og sangskriver Dolly Parton var død.

Nu vælter det ind med reaktioner fra danske musikere, der hylder “9 to 5”-sangeren.

Læs også: Dolly Parton havde kræft kort op til sin død


Navne som Annika, Eee Gee, Fallulah og Lea Eyðbjørg har delt et billede af Dolly Parton på deres Instagram; Annika med teksten “Hvil i fred diva”.

Rapperen Tessa er også berørt af tabet og skriver på sin Instagram, at “verden er blevet en wonderwoman, hjertevarm sjæl og legendarisk sangskriver mindre,” og at hendes hjerte “er knust”.

Ligesådan kalder bandet TV-2 Dolly Parton for “en kunstner med et imponerende sangkatalog og en glimrende performer.”


Desuden har navne som Aura Dione, Prisma, Emma Sehested Høeg, Pernille Rosendahl, Annika Aakjær, Pelle Peter, Fallulah, Ericka Jane og Mathilde Falch også hyldet og delt billeder af den nu afdøde sanger på deres sociale medier. 

Dolly Parton blev født i Tennessee i 1946 som et af 12 børn. Allerede som barn begyndte hun at optræde, og som 13-årig udgav hun sin første single, "Puppy Love". Hun er især kendt for sange som "Jolene" og "9 to 5".

ANNONCE