Den legendariske amerikanske sanger, der især er kendt for sange som "Jolene" og "9 to 5", blev 80 år.
Den legendariske amerikanske sanger og sangskriver Dolly Parton er død i en alder af 80 år.
Det bekræfter hendes nevø, Brian Seaver, i en video på Dolly Partons officielle Instagram-profil. Nyheden er sidenhen bekræftet af adskillige kilder blandt andre Ritzau.
"Mit navn er Brian Seaver, søn af Cassie Parton, og jeg repræsenterer Parton- og Owens-familien i dag for at annoncere, at min tante, Dolly Rebecca Parton Dean, er død", siger han videoen.
Tidligere på året mistede hun sin mangeårige ægtemand, Carl Thomas Dean, og så sent som den 21. august delte hun en opdatering om sit helbred, hvor hun erkendte, at hun havde det svært efter tabet.
"Jeg kæmper med nogle helbredsproblemer, som jeg bare ikke fik taget mig af, mens jeg passede på Carl," fortalte hun People.
Dolly Parton blev født i Tennessee i 1946 som et af 12 børn. Allerede som barn begyndte hun at optræde, og som 13-årig udgav hun sin første single, "Puppy Love". Hun er især kendt for sange som "Jolene", "9 to 5".





