Producerlegenden sammenligner modstanden mod AI med den skepsis, der engang var mod synthesizere.
De seneste år er der kommet større og større fokus på brugen af AI i musik, hvor flere musikere har stillet sig skarpt kritiske.
Nu melder hiphop-musikeren Dr.Dre sig også ind i debatten, men mener ikke at kunstig intelligens er en trussel mod musikbranchen. Det fortæller han i et interview med New York Times.
Læs også: Karrusel fik 32 støjklager på festivalens første dag
"Jeg tror kun, at folk der har svært ved at skabe, ser det som en trussel,” lyder det fra Dr. Dre i interviewet.
Han sammenligner den nuværende modstand mod AI med dengang, hvor trommemaskiner og synthesizere første gang holdt sit indtog i musikken.
“Det er et nyt redskab til kreativitet. Nogle mennesker er bange for at lære nye ting”
Udmeldingen kommer, mens AI fortsat splitter musikbranchen. Flere pladeselskaber er i øjeblikket i retssager mod AI-selskaber som Suno, mens både Apple Music og Spotify er begyndt at markere sange og profiler, der er skabt eller drevet af AI.




