Koncerten bliver den hidtil største indendørskoncert, som bandet har spillet på dansk jord.
Tidligere på måneden kunne Fontaines D.C. afsløre, at de havde et nyt album på vej.
Nu er der endnu flere gode nyheder fra de irske postpunkere. Bandet er nemlig klar med en ny turné, hvor de også lægger vejen forbi Royal Arena den 8. november 2026.
Læs også: Hugorm annoncerer 16 nye koncerter
Koncerten bliver bandets hidtil største indendørskoncert på dansk jord, hvor de tidligere har spillet både i K.B. Hallen og Store Vega, men også været forbi danske festivaler ad flere omgange.
Sidst de var i Danmark var i 2025, hvor de spillede på Roskilde Festivals Orange Scene. Her kvitterede vores anmelder med fire stjerner og skrev:
“Fontaines D.C. er velspillende, charmerende og karismatiske, men man blev aldrig lukket ind i det fællesskab, man kom for.”
Bandet har haft et travlt 2026. Tidligere i år udgav de blandt andet singlen "It's Amazing To Be Young" samt et cover af Sinéad O'Connors "Black Boys On Mopeds" som en del af det britiske velgørenhedsalbum Help(2).
Deres kommende album Dopamine Chamber lander den 16. oktober.





