Nyhed

Lukas Graham dedikerede sang til afdød ven på Smukfest

Den endnu ikke udgivne "Before You Go" har en særlig betydning for popmusikeren, der spillede på Bøgescenerne onsdag aften.

Lukas Graham gav onsdag aften koncert på Bøgescenerne under Smukfest, hvor publikum fik en særlig smagsprøve på det kommende album Good Times.

Under koncerten spillede han den endnu ikke udgivne sang "Before You Go", som er skrevet til hans afdøde ven Thomas. I et interview med Atwood Magizone fortæller Lukas Graham, at nummeret blev spillet ved vennens begravelse sammen med bandet.

Læs også: Ingen får mig til at græde som Lukas Graham


"Before You Go" blev skrevet i 2019, inden Thomas gik bort, og bliver tredje nummer på Good Times, der udkommer den 14. august.

Albummet er allerede blevet præsenteret med singlerne "Good Times", "Second Chance" og "To Know a Girl", som peger mod et mere folk-inspireret udtryk. Ifølge Lukas Graham tager albummet både udgangspunkt i hans opvækst på Christiania og hans mange rejser.

Lukas Graham er i øjeblikket på verdensturné som opvarmning for Ed Sheeran, men lagde onsdag aften vejen forbi Smukfest. Tidligere på sommeren spillede han også på Grøn, hvor GAFFAs anmelder kvitterede med fem stjerner og skrev, at "ingen får mig til at græde som Lukas Graham."


Hør de tre allerede udgivne sange fra Good Times-albummet herunder.

ANNONCE