Nyhed

Mette Frederiksen hylder Dolly Parton: "Mit musikhjerte græder"

Den legendariske countrysanger er død. Statsministeren hylder hende nu i et opslag på Instagram, hvor hun blandt andet fremhæver Dolly Partons indsats under covid-19.

Dolly Parton er gået bort i en alder af 80 år. Beskeden kom i går, da hendes nevø Brian Seaver delte en video på Dolly Partons officielle Instagram-profil. 

Nu hylder Mette Frederiksen countrysangeren i et Instagram-opslag.

Læs også: Dolly Parton havde kræft kort op til sin død


“Mit musikhjerte græder. Vi har mistet Dolly Parton. En af de helt store. Fantastisk musik, kæmpe indlevelse i menneskers liv og så fin og dejlig energi,” skriver statsministeren. 

Mette Frederiksen fremhæver også Dolly Partons indsats under coronapandemien, hvor den ikoniske countrysanger donerede en million dollars til udviklingen af covid-19-vaccinen. 

“Jeg har lyttet til hende i så mange år. Og under covid-19 hjalp hun endda med vaccinerne,” fortsætter Mette Frederiksen og afslutter sin hyldest med ordene:


“Countrymusikkens enestående dronning har sunget sin sidste sang. I will always love you.”

Tidligere i år mistede Dolly Parton sin ægtemand Carl Thomas Dean. Den 21. august delte hun en opdatering om sit helbred, hvor hun udtrykte, at hun havde det svært efter tabet. 

Dolly Parton begyndte at udgive musik i 1959, i en alder af 13 år. Hun er kendt for hits som “9 to 5” og “Jolene”. 


ANNONCE