"Anklagerne er altid blevet fortalt fra andres perspektiv," siger skuespilleren og håber, at efterfølgeren til den populære biopic vil ændre på det.
Efter succesen med Michael Jackson-filmen Michael er en efterfølger på vej.
Nu fortæller hovedrolleindehaveren Jaafar Jackson, hvad han håber, at den kommende film vil fokusere på.
Jaafar Jackson, der også er Michael Jacksons nevø, håber, at efterfølgeren vil give et indblik i hans onkels oplevelse af anklagerne om seksuelle overgreb.
"Jeg tror, at den næste film vil give et større indblik i hans oplevelse, for når alt kommer til alt, er anklagerne altid blevet fortalt fra andres perspektiv," udtalte han i et interview med GQ Middle East og fortsatte:
"Han holdt aldrig op med at tro på og se det gode i mennesker. Selvom han var knust, forblev hans hjerte det samme. Jeg håber, at man kan mærke det i den anden film."
Jaafar Jackson bekræfter at manuskriptet stadig er under udvikling, men at han selv håber at efterfølgeren vil give et indblik i hans onkels oplevelse.
Læs også: Medina overraskede til Burhan G-koncert
Den første film slutter i 1987 og behandler derfor ikke anklagerne, som blev fremsat i begyndelsen af 1990'erne. Instruktøren Antoine Fuqua havde ellers optaget scener, der direkte behandlede sagen, men de blev fjernet.
Ifølge produceren Adam Fogelson håber holdet bag filmen at kunne begynde produktionen af efterfølgeren i slutningen af i år eller begyndelsen af næste år, det skriver Deadline.
Michael satte rekord som den første biografiske spillefilm, der omsatte for mere end en milliard dollar i biograferne.





