Nyhed

Musikkens Hus nedlægger ledelsesstilling

Rasmus Bundgaard, der i 13 år har været økonomidirektør i det nordjyske kulturhus, er blevet opsagt.

Det nordjyske kulturhus har nedlagt stillingen som økonomidirektør og opretter i stedet to nye stillinger i ledelsen.

Dermed er Rasmus Bundgaard, der har været økonomidirektør i 13 år, blevet opsagt. Det skriver han på LinkedIn

Læs også: Du kender ham fra Instagram. Her er Værtshusrytterens 14 favoritsange fra bodegaen


“Det er ikke afslutningen, jeg havde valgt, men stoltheden fylder langt mere end skuffelsen,” lyder det i opslaget.

Direktør for Musikkens Hus skriver i en mail til Kulturmonitor, at ændringerne skal “fremtidssikre virksomheden, så vi er i stand til at imødekomme de forandringer, en organisation som vores konstant bliver mødt af.”

Samtidig oplyser hun, at det økonomiske ansvar fremover vil tilhøre en økonomichef, der endnu ikke er ansat.


Den opsagte økonomidirektør Rasmus Bundgaard skriver på LinkedIn, at “det er svært ikke at blive lidt ydmyg, når man tænker tilbage på den rejse,” og afslutter sit opslag:

“Tak for musikken. Tak for tilliden. Tak for samarbejdet. Tak for 13 år, fyldt med fantastiske oplevelser. Nu begynder næste kapitel.”

ANNONCE