Nyhed

Rapper brugte AI på nyt album – nu svarer han på kritikken

Tyga bekræfter brugen af kunstig intelligens på sit nye album, men ser ikke selv noget problem i det.

Den amerikanske rapper Tyga udgav den 31. juli sit nyeste album $tarface. I forbindelse med udgivelsen antydede rapperen først, at albummet var skabt uden brug af kunstig intelligens.

Nu skifter han kurs og bekræfter, at AI har været en del af processen.

Læs også: 9 koncerter på Syd For Solen, du ikke må misse


"Vi brugte helt klart AI som værktøj. Og jeg ved godt, at folk bliver sure over, at jeg siger det, men det er den vej, teknologien bevæger sig. Det er ikke anderledes, end da Auto-Tune kom frem," siger rapperen i et interview med VIBE.

Albummet er stærkt inspireret af 1980’erne. Ifølge Tyga blev AI blandt andet brugt til at skabe musikalske elementer som synthesizere og guitarsoloer. Han fastholder dog, at han selv har skrevet sangene, og at vokalerne er hans egne.

Læs også: Spotify sætter nyt mærkat på AI-musikere: Stopper med at anbefale dem


I interviewet med VIBE udtalte rapperen, at han er ligeglad, hvis folk ikke kan lide det – og det har også vist sig, at ikke alle er vilde med det.

Spekulationerne om Tygas anvendelse af AI blev intensiveret på grund af hans samarbejde med den amerikanske rapper Fenix Flexin, som står bag nummeret “Rubberz”, der har været centrum for omfattende spekulationer om brugen af AI.

Fenix Flexin afviste først, at AI var involveret, men har senere erkendt, at teknologien blev anvendt. Det betyder, at “Rubberz” er den første fuldt AI-skabte sang, der er landet på Billboard Hot 100, det skriver mediet Fader


ANNONCE